Tradedoubler AdMatch vs. Google Adsense

Som jeg tidligere skrev i et indlæg har jeg haft ufattelig lidt succes med mine amazon-bannere her på sitet. Nu har jeg forsøgt klistre en masse tekst-baserede reklamer her på sitet i håbet om at de kan performe bare lidt bedre end amazons bannere … det kan faktisk kun blive bedre. Du kan blandt andet se dem i min sidebar og under dette indlæg.

Jeg har i andre sammenhænge rigtig god erfaring med at bruge tekstbaserede Google adsense reklamer. Det gode ved de tekstbaserede annonceringsformer er, at de ofte opnår en langt højre CTR (klikprocent) end et traditionelt banner, så det bliver spændende at se om tradedoubler kan levere noget. Samtidig er Tradedoublers AdMatch deres svar på kontekstuelle annoncer dvs. annoncer, der skulle passe sammen med det indhold der er på den pågældende side.

Jeg har en vis portion skepsis overfor tradedoubler og deres AdMatch-produkt. De har ikke i nærheden af det antal annoncører som Google Adsense har, hvilket gør, at de ikke altid kan opfylde kravet om kontekstuelle annoncer.

Men lad os nu se – det kan være at jeg bliver positivt overrasket. Jeg vender tilbage med resultat (ja for du kan jo ikke vente…)



Læs også:

Skriv en kommentar

Bemærk: Din kommentar sendes muligvis til moderation. Derfor kan der være ventetid.